Er man til amerikansk inspireret mad, så er der gode muligheder for at prøve et lækkert måltid.
Har man rejst i USA, ved man, at et måltid der altid kommer med en overdådighed, som vi slet ikke kender herhjemme. De første gange er man næsten ved at spise sig til et regulært hjertetilfælde! I hvert fald lige indtil man finder ud af, at det er ganske almindeligt at bede om en ‘doggy bag’, hvor man så tager det med hjem, som man ikke kan spise på restauranten. Så har man til næste dags aftensmåltid derhjemme – det er en helt almindelig ting i Amerika.
Traditionel amerikansk mad
Hvis man gerne vil prøve et traditionelt amerikansk måltid, er der mange andre muligheder end at tage på en burgerrestaurant. Selv om burgeren er indbegrebet af amerikansk mad, er der mange andre muligheder.
Har man lyst til at prøve en amerikansk inspireret brunch, kan man for eksempel besøge et sted, hvor der ikke kun bliver serveret sunde smoothies af frugt og grønt, men også syndige pandekager med ahornsirup, blåbær, æg og bacon i lange baner. Sådan vil en brunch ofte tage sig ud i USA, hvor folk ofte tager ud og spiser en weekendmorgen på en restaurant, frem for at lave maden derhjemme selv.
Hvis man har rejst i USA har man måske oplevet den særlige stemning på en restaurant i en lille by, hvor den lokale befolkning søger hen søndag morgen, og får en lækker brunch med alt hvad dertil hører – æg, bacon, brasede kartofler og naturligvis ketchup. Samt brød, marmelade og juice. Det er ikke en specielt sund brunch, men en meget amerikansk én af slagsen.
Den traditionelle amerikanske mad er ofte kød og fisk i store portioner, dybstegt og med kartofler, ris eller pasta til. Langt hen ad vejen som traditionel mad i Danmark, men bare ført en tak længere ud af tangenten, hvis man kan sige det på den måde.
Får man serveret en kotelet på en almindelig restaurant, kan man gå ud fra, at den er tykkere, end vi kender til det på en dansk restaurant. Den er i det hele taget større, og der er masser af tilbehør. Igen – gæsterne på restauranten tager ofte resterne af måltidet med hjem, og dermed har man mad til dagen efter. På den måde bliver det billigere at gå ud at spise, og mange amerikanere spiser næsten mere ude, end de selv laver mad derhjemme.
Etniske køkkener
Man har ikke stiftet rigtigt bekendtskab med det amerikanske køkken, hvis man ikke har prøvet nogle af de mange etniske køkkener, som trives i det store og sammensatte land, med de mange forskellige grupper af immigranter og deres efterkommere.
Det kinesiske køkken er blandt andet vidt udbredt. Hvis man ikke ligefrem besøger en af de China Towns, som der findes i mange af storbyerne, og prøver et rigtigt autentisk måltid, er der næsten altid mulighed for at gå ud på en kinesisk restaurant i enhver by i stedet. Ofte er restauranterne store og med enorme buffeter, som vi slet ikke kender på samme måde herhjemme. Igen er det et udtryk for, at amerikanerne i langt højere grad end os går ud og spiser hyppigt.
Andre steder er der rige etniske køkkentraditioner. Cayun-køkkenet i Sydstaterne er berømt for de krydrede fiske- og kødretter, især med svinekød, og overalt i USA har man ladet sig inspirere af det mexicanske køkken. Så selv i USA, kan du altså også få smagen af Mexico.